Anoreksi og anorektikerens tankesæt.
Disse lidelser er betinget af en psykisk forstyrrelse i måden at forholde sig til sin fødeindtagelse på. Både anoreksi og bulimi er betinget af forskellige faktorer. 90-95% af alle anoreksitilfælde er piger.
Anoreksi, der betyder mangel på madlyst, er egentlig en fuldstændig fejlagtig betegnelse, idet disse piger er alt andet end appetitløse. Dét, anoreksien i virkeligheden handler om, er den stadige kamp for ikke at give efter for trangen til mad – altså at bevare kontrollen. En anoretiker føler typisk afmagt i sit eget liv, og forsøger med sin anorektiske adfærd at have kontrol over noget - sin anoreksi. Anoreksi handler typisk ikke om mad men om relationer og det at turde være tilstede i livet. I sin yderste konsekvens kan anoreksien betragtes som et langsomt selvmord- idet 5% af anoreksitilfældene har dødelig udgang!
Bulimi
Bulimi karakteriseres ved en ukontrolleret spisning af store madmængder og anvendelse af forskellige kompensationer for at forhindre vægtøgning (opkast, brug af afføringsmidler …) – hertil kommer også et forstyrret forhold til egen krop, som udelukkende vurderes i forhold til vægt og kropsstørrelse. En kvinde med bulimi adskiller sig fra en anorektisk kvinde ved en ringere evne til netop at kontrollere følelser fx spiseimpulsen og ved ofte at have normal vægt. Hertil kommer skamfølelser og selvnedvurderinger. |
|
Overspisning
Overspisning er manglende kontrol over, hvor meget man spiser. Overspisere oplever, at maden har magten over dem, Overspisningen kan også være et forsøg på at beskytte sig: Overspiseren lægger et fedtlag af beskyttelse omkring sig. Fedtlaget kan også være en måde at indkapsle og tilbageholde sider af sig selv, som overspiseren ikke tør stå ved. Det er det, der gør det så vanskeligt for overspiseren at tabe sig, for overvægten skyldes ubevidste og destruktive følelser. Når overvægten har denne funktion, vil slankekure sjældent lykkes!
Terapi vedr. anoreksi, bulimi og overspisning
Spiseforstyrrelserskal tages dybt alvorligt af omgivelserne – og er ikke ”bare” tegn på en forskruet teenagers behov for ekstra opmærksomhed eller at ligne en anoreksi-tynd kendis. Ofte er spiseforstyrrelsen udtryk for dybere følelsesmæssige problemstillinger. Her er terapeutisk behandling vigtig, idet vejen til ’helbredelse’ ikke blot er en normal vægt. Et samtaleforløb i Livsværkstedet vil typisk både fokusere på her og nu-situationen, samt række bagud for at finde og bearbejde de bagvedliggende faktorer. Det kan være påkrævet på et tidspunkt at inddrage hjemmet.
Jytte Fredgaard, Århus & Aars - 2670 6313
|