Hvem er jeg?Identitet er på mange måder en abstrakt størrelse, og beskrives måske bedst gennem overordnede spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvordan opfatter jeg mig selv? Hvad sætter jeg pris på? Hvad er mine behov? Hvad bryder jeg Hvori består mine værdier? Det kan være et stort stykke personligt og tidkrævende arbejde at finde svarene på disse spørgsmål.
De fleste vil i start-20’erne være nogenlunde afklaret med egen identitet. Afhængig af hvordan vi er mødt undervejs i livet af vores nærmeste omsorgspersoner, kan vi have en usikker eller ligefrem skrøbelig identitet. Ofte viser denne usikkerhed sig i det, vi kalder et lavt selvværd.
|
SelvværdSelvværd kan beskrives som det, at man som menneske har en oplevelse af, at have værdi, som den man er. At man føler sig god, rigtig, tilstrækkelig og har en accept af at man er, som man er. Selvværd er ikke en tilstand, der en gang for alle blot er til stede eller fraværende. Som mennesker med vores krop og psyke er vi jo i vekselvirkende systemer og påvirkes af andre, og påvirker andre, hvorfor selvværdet også kan være foranderlig.
Lavt selvværd kan vise sig på mange forskellige måder i dagligdagen. Et lavt selvværd kan fx være med til at begrænse udnyttelsen af hele sit potentiale – både menneskeligt og fagligt. Lavt selvværd kan også give store vanskeligheder i forhold til dine nærmeste. Det er muligt at ændre på et lavt selvværd – også uden at det bliver til et ulideligt højt selvværd eller selv-centrering. At finde svarene på ovenstående spørgsmål, at acceptere og holde af sig selv med sund erkendelse af styrker og svagheder, at hvile i sig selv eller at finde sig selv … er alt sammen forskellige udtryk for det at afklare sin identitet og styrke sit selvværd. Jytte Fredgaard, Århus & Aars - 2670 6313 |