Livsværkstedet
 
Til forside
Kontakt

Seksuel udnyttelse –  voldtægt, incest, seksuel chikane, pædofili, overgreb

Mellem 7 – 9 % af alle kvinder og 1 – 3 % af alle mænd angiver, at de inden fyldte 18. år har været udsat for seksuel udnyttelse.

 
Hvert år anmeldes ca. 500 voldtægter i Danmark, men det skønnes, at det reelle tal nærmere ligger mellem 5.000 – 10.000 tilfælde af voldtægt.

Voldtægt – at tiltvinge sig samleje ved vold eller trusler - regnes for grov, hvis volden er livsfarlig eller hvis gerningsmanden tilføjer offeret alvorlig skade eller sygdom eller viser særlig råhed. Voldtægt kan generelt deles ind i tre typer: Overfaldsvoldtægt, kontaktvoldtægt og parvoldtægt – alt efter hvilken relation gerningsmanden og den voldtægtsramte havde før overgrebet. Uanset parternes relation er en voldtægt altid ulovlig og et groft overgreb.
 
Både anmeldte og ikke-anmeldte voldtægter har voldsomme konsekvenser for voldtægtsofret, hvorfor behandling tilrådes.
    

Incest  - fysisk og psykisk krænkelse af børns og unges seksuelle integritet begået af personer, som de står i et afhængighedsforhold til – fx forældre, søskende, personale.


Terapi vedrørende seksuelle overgreb
Hvad enten det drejer sig om voldtægt, incest eller anden form for seksuel udnyttelse, er offeret udsat for grov og krænkende overskridelse af intimsfæren og der forestår typisk et længerevarende behandlingsforløb. At et andet menneske med magt har tiltvunget sig retten til intimsfæren kan efterfølgende sætte sig dybe spor i personligheden og der består ligeledes en fare i dannelsen af en ”skæv” seksual-identitet.
 

Genetablering af egne grænser, tillid, bearbejdelse af selve handlingen/forløbet, ….. er bl.a. noget af det som bliver arbejdet med i et samtaleforløb, som oftest  er påkrævet for at genvinde den sunde livskvalitet på dette område.



Jytte Fredgaard, Århus & Aars - 2670 6313